Dette blogindlæg starter med, hvad rød og blå betyder på aktiemarkedet, og udforsker derefter, hvordan man kan aflæse markedstendenser gennem købs- og salgspsykologi, KOSPI- og KOSDAQ-indeksene samt bevægelserne hos store investorer.
Aktiemarkedet, der bliver blåt af frygt og derefter rødt af spænding, konstant svingende
På markedet svinger priserne baseret på udbud og efterspørgsel. Aktiemarkedet er ingen undtagelse fra dette princip. Et centralt kendetegn ved aktiemarkedet er dog, at udbuddet stort set er begrænset. Selvom ændringer i udbuddet kan forekomme, f.eks. når en virksomhed for nylig børsnoteres eller afnoteres, er det generelt korrekt at se det som et marked, der primært er drevet af efterspørgsel.
Derfor skal antallet af personer, der ønsker at købe aktien, stige for at prisen på en aktie kan stige. I praksis udtrykkes dette som "stigning i køb". På aktiemarkedet markeres stigende aktiekurser traditionelt med rødt. Hvis en aktiemarkeds-ticker viser meget rødt, kan det fortolkes som, at aktiemarkedet boomer. Med andre ord betyder det, at mange mennesker forudsiger, at økonomien vil forbedres. Omvendt, hvis folk forventer, at økonomien vil forværres, begynder de at sælge aktier. Handlingen med at sælge aktier kaldes "salg". Når salget stiger, falder efterspørgslen, og aktiekurserne falder. Et fald i aktiekurserne vises med blåt. Nu kan du groft vurdere markedsforholdene blot ved at se på farverne på aktiemarkedsdiagrammet.
En stigning i køb betyder, at folk forventer, at "denne virksomheds overskud vil forbedres". Denne forudsigelse kan være baseret på forskellige objektive data, eller den kan stamme fra personlig intuition eller forventninger. Uanset hvad, fordi de forventer, at aktiekursen vil stige i fremtiden, opfattes den nuværende pris som relativt billig. At tro, at køb af denne aktie nu ikke vil resultere i et tab, øger efterspørgslen, og følgelig stiger aktiekursen.
Aktiekurser bliver ikke bare ved med at stige eller falde i det uendelige. Med tiden, hvis folks forventninger viser sig at være korrekte, vil den stigende aktiekurs til sidst stabilisere sig på et rimeligt niveau. Omvendt, hvis forventningerne er forkerte, kan aktiekursen falde mere end forventet, eller den kan falde og derefter komme sig. Dette mønster beskrives ofte som en "korrektion" i nyheder eller artikler.
En faldende aktiekurs betyder dog ikke nødvendigvis, at man sælger mere end man køber. Selvom det ikke er normen, findes der undtagelser overalt. Hvis en aktie f.eks. er prissat til 10 dollars, og 10 investorer køber den til 11 dollars, stiger prisen til 11 dollars. Men hvis blot én person sælger aktien til 9 dollars lige før markedet lukker, ender aktiens lukkekurs for den dag på 9 dollars. Da sådanne situationer er mulige, bør man ikke automatisk konkludere, at blåt på et aktiemarkedsdiagram indikerer et stort salg, og man bør heller ikke bedømme markedet udelukkende ud fra en enkelt dags prisbevægelse. At vurdere aktiemarkedet kræver ikke blot en enkelt dags indikator, men en rolig holdning til at observere tendenser over tid. Lad os nu se på et par mere grundlæggende termer og koncepter, du bør kende for at aflæse markedsforholdene.
Skyer der hjælper med at måle vejret: KOSPI
KOSPI står for "Korea Composite Stock Price Index" og er Sydkoreas repræsentative sammensatte aktiekursindeks. Det blev etableret med en basisværdi på 100 baseret på markedsværdien pr. 4. januar 1980 og beregnes ved at konvertere markedsværdien på sammenligningstidspunktet.
KOSPI beregnes som følger:
KOSPI = (Markedsværdi ved sammenligningspunkt ÷ Markedsværdi ved basispunkt) × 100
Observation af KOSPI giver et groft billede af den samlede økonomiske situation. Kort sagt indikerer en stigende KOSPI et gunstigt aktiemarked, mens en faldende KOSPI antyder et trægt marked. Beregningsgrundlaget for KOSPI er markedsværdi.
Markedsværdien kan stige enten fordi antallet af aktier er vokset, eller fordi aktiekurserne er steget. I begge tilfælde betyder en stigning i markedsværdien, at aktiemarkedets samlede værdi er steget.
En stigning i aktiemarkedets værdi kan også fortolkes som en stigning i virksomhedens værdi. Virksomhedsværdien stiger typisk, når en virksomheds nuværende indtjening forbedres, eller når fremtidig indtjening forventes. Derfor fortolkes KOSPI ofte som en indikation af en aktiv økonomi, når det stiger. Omvendt kan et fald i KOSPI ses som et tegn på en økonomisk afmatning.
En stigning i KOSPI bør dog ikke ubetinget accepteres som bevis på økonomisk aktivitet. Dette skyldes, at KOSPI kan svinge betydeligt baseret på ændringer i aktiekurserne for specifikke large-cap-aktier, uanset den samlede markedstendens. Hvis for eksempel aktiekursen for en virksomhed med en meget stor markedsværdi, som f.eks. Samsung Electronics, falder, kan KOSPI-indekset falde, selvom andre aktier stiger. Når man forudsiger den økonomiske situation baseret på KOSPI's trend, bør man derfor ikke drage forhastede konklusioner ved kun at se på indeksets op- og nedture. I stedet er det vigtigt at undersøge, hvilke variabler der er på spil både inden for og uden for markedet.
KOSPI er som skyer i vejret. Når himlen er kraftigt overskyet, er det naturligt at undre sig: "Kommer det til at regne?" Men selvom himlen over Seoul er fuldstændig overskyet, kan himlen over Busan være klar. Det betyder, at tallene lige foran dig ikke kan være den absolutte standard. På nuværende tidspunkt er det tilstrækkeligt at forstå, at KOSPI fungerer som en referenceindikator til at måle den økonomiske situation - i bund og grund spiller den en rolle, der ligner skyer, der hjælper med at forudsige vejret.
Lad os også huske KOSPI's omtrentlige niveauer. I de senere år har KOSPI-indekset vist betydelige udsving afhængigt af den økonomiske situation og det globale finansielle miljø. Niveauerne 2,000 og 3,000 nævnes stadig ofte som symbolske benchmarks for at måle markedsstemningen. Når aktiemarkedet klarer sig meget dårligt, vil man støde på udtrykket "KOSPI falder under 2,000", og når markedet boomer, dukker der ofte nyheder op om, at "KOSPI bryder igennem 3,000".
KOSDAQ: Den mindre liga inden for professionel baseball
KOSDAQ (Korea Securities Dealers Automated Quotation) er navnet på Sydkoreas primære over-the-counter aktiemarked. Det er modelleret efter det amerikanske NASDAQ og fungerer som en platform for virksomheder, der endnu ikke er noteret på KOSPI. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og ventureselskaber er primært aktive på dette marked.
Forholdet mellem KOSPI og KOSDAQ er nemmest at forstå ved at sammenligne det med Major League og Minor League i professionel baseball. KOSDAQ er et marked, hvor virksomheder samles, som endnu ikke har opnået nok markedsanerkendelse til at blive inkluderet i KOSPI, men som besidder vækstpotentialet til at rykke op i Major League når som helst. Med andre ord er det et stadie, hvor fremtidige stjernespillere tester deres potentiale. Der er selvfølgelig også mange såkaldte "tomme skal"-virksomheder, der fremstår som juveler, men i sidste ende ikke lever op til forventningerne. Derfor er KOSDAQ vært for mange mindre kendte virksomheder sammenlignet med KOSPI, og volatiliteten i overskud og tab er også større. Da KOSDAQ er et sekundært marked, er dets samlede indvirkning på økonomien relativt mindre sammenlignet med KOSPI, selv når dets indeks svinger betydeligt.
Eventyrere udforsker fangehullet: Udlændinge, institutioner, detailinvestorer
Lad os til sidst undersøge aktørerne på aktiemarkedet. Da aktiemarkedet i sig selv er et marked, har det også såkaldte 'store aktører'. Disse enheder, der forvalter store kapitalsummer, køber og sælger meget store mængder på én gang.
Det fysiske marked, hvor faktiske varer eller aktier handles, opdeles ofte i engros og detail. Efter denne standard svarer store aktører til grossister. Omvendt er almindelige individuelle investorer tættere på detailhandlere, der handler i små mængder.
På fysiske markeder får engroshandlere ofte lavere priser. Fordi de distribuerer store mængder, er deres enheder større, og priserne er relativt billigere. Aktiemarkedet er dog anderledes. At være engroshandler betyder ikke, at de kan købe aktier til billigere priser. I stedet har de magten til at bevæge markedsprisen selv.
Store aktører på aktiemarkedet er bredt opdelt i udenlandske investorer og institutionelle investorer. Udenlandske investorer, ofte kaldet 'udlændinge', omfatter hedgefonde og udenlandske finansielle institutioner. En repræsentativ institutionel investor er National Pension Service (NPS). Indenlandske finansielle institutioner som banker, værdipapirfirmaer og private equity-fonde, som ikke er enkeltpersoner, kaldes samlet institutionelle investorer. På den anden side er individuelle investorer som dig og mig, omend talrige, relativt dårligt stillede med hensyn til kapital og kaldes ofte 'myrer'. Udtrykket "udlændinge med sort hår", der ofte optræder i nyhedsrapporter, refererer til enkeltpersoner, der er koreanske statsborgere, men har den juridiske og institutionelle status som udenlandske investorer.
En artikel med titlen “KOSPI rebounds over 1% on foreign and institutional buying…hits 2,399 level” (Financial News, 14. december 2022) er nu relativt let at forstå. Det betyder, at efterspørgslen steg, da udenlandske og institutionelle investorer købte, hvilket fik KOSPI til at stige. Omvendt, når KOSPI falder, bruger overskrifterne ofte det noget klichéfyldte udtryk “detailinvestorers tårer”.
Magtforskellen mellem udenlandske/institutionelle investorer og private investorer er let at forstå, når man sammenligner dem med karakterniveauer i mobilspil. Udenlandske og institutionelle investorer er som klaner med topklasse-gruppemedlemmer. Dygtige sværdkæmpere, magikere og healere slår sig sammen for at tackle magtfulde bosser - højtydende aktier - i fangehullet, dvs. aktiemarkedet. De er eksperter udstyret med våben og rustninger, der er forbedret gennem flere opgraderinger. De undertrykker bossen og gør krav på værdifulde genstande, dvs. profit. I modsætning hertil er private investorer tættere på 'nybegyndere', der lige er startet spillet og kun bruger en dolk, når de vover sig ind i fangehullet. Selvfølgelig dukker der også ekstremt sjældne individuelle investorer op, der når næsten maksimalt niveau; de kaldes almindeligvis 'supermyrer'.
I 2020 opstod et nyt udtryk, "Donghak Ants", der sammenlignede de individuelle investorer, der aktivt deltog i det indenlandske aktiemarked, med Donghak-bondebevægelsen, der rejste sig mod udenlandske kræfter i det sene Joseon-dynasti. Mens individuelle investorer tidligere havde været i en relativ ulempe sammenlignet med udenlandske og institutionelle investorer, købte de i 2020 flere aktier, end udenlandske investorer solgte, hvilket understøttede aktiekurserne og endda drev markedet opad. Denne sag er fortsat en symbolsk scene, der illustrerer, hvor afgørende balancen mellem efterspørgsel, udbud og markedsdeltagernes relative magt er på aktiemarkedet.
