I dette blogindlæg undersøger vi, hvorfor vi bør være mere forsigtige med den accelererede opvarmning og økosystemødelæggelse, som Antarktis' udvikling kan forårsage.
Hvis du kigger på en globus, vil du se Antarktis malet hvid. Du har sikkert set det på tv før, med hvide gletsjere, der flyder forbi, og familier af kejserpingviner, der slentrer afslappet rundt om dem. Antarktis ligger på 90 grader sydlig bredde, det sydligste punkt på Jordens akse, og dækker et område på omkring 14 millioner kvadratkilometer, inklusive kontinentet og dets tilstødende øer og ishylder. Mens Antarktis' geografi er blevet udforsket af mange opdagelsesrejsende siden slutningen af det 18. århundrede, var det et af de sidste ukortlagte kontinenter på Jorden. Før Anden Verdenskrig var Antarktis knap nok skitseret, og kontinentets indre var kun delvist forstået. I dag har mange lande dog sendt forskerhold til Antarktis, bygget forskningskomplekser og udført en række undersøgelser, herunder geologiske og oceanografiske undersøgelser. Derudover menes Antarktis at indeholde betydelige olie- og mineralressourcer, hvilket har tiltrukket sig stor opmærksomhed verden over.
I 1819 blev den britiske kaptajn William Smith den første person i menneskets historie, der nåede Antarktis, og opdagede Sydshetlandsøerne, som ligger nord for Sydpolen. En anden historisk begivenhed fandt sted i 1911, da nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911. Det var i dette øjeblik, at mange mennesker blev fascineret af Antarktis. Den første systematiske videnskabelige undersøgelse af Antarktis fandt dog sted i det geofysiske år 1957-1958. De 12 nationer, der deltog i de antarktiske observationer, underskrev Antarktistraktaten i 1959 og blev enige om, at regionen kun skulle bruges til fredelige formål og ikke skulle være en scene eller et mål for international strid. I dag har 29 lande – USA, Rusland, Japan, Argentina, Sydkorea, Kina, Frankrig, Australien, Storbritannien, Sydafrika og New Zealand – bygget i alt 75 videnskabelige stationer i Antarktis, hvoraf 39 er åbne året rundt. Resten er kun åbne om sommeren.
Mange tror, at Antarktis kun er hjemsted for nogle få arter, såsom pingviner. Selvom antallet af arter er lille, menes det at være hjemsted for et enormt antal individer, såsom krillrejer. Landlivet er naturligvis meget begrænset, og kun få arter har tilpasset sig Antarktis' ekstreme forhold. Antarktis' marine liv har dog gennemgået unikke evolutionære processer, der ikke findes andre steder, og har bevaret sin mangfoldighed og skabt et unikt økosystem. Værdien af denne biologiske forskning er enorm, og mange lande er interesserede i at udnytte Antarktis' ressourcer. Det anslås, at Antarktis indeholder nok olie- og sjældne jordarters ressourcer til at forsyne verden i 100 år, hvilket gør det til en vigtig ressourcekilde i en verden med begrænsede olieressourcer. Ud over olie forudsiges mineralressourcer også at være betydelige. For eksempel er der i Prince Charles Mountains-regionen i Østantarktis opdaget en 400 meter tyk buejernformation, som anses for at være en vigtig ressource med betydelig økonomisk værdi.
Antarktis' ressourcepotentiale er så overbevisende, at lande skynder sig at udvikle det. Isbrydere kommer ind i Antarktis for at bryde igennem isen, boreefterforskning er i gang, og der foretages økonomiske vurderinger. Denne proces rejser dog mange spørgsmål. Lad os se nærmere på Antarktis' udvikling og overveje de mange grunde til at bevare den.
For det første reflekterer Antarktis' massive gletsjere sollys, hvilket reducerer mængden af varme, der absorberes af Jorden, hvilket er en vigtig funktion i at begrænse stigningen i de globale gennemsnitstemperaturer. I de senere år er Antarktis' gletsjere dog skrumpet hurtigt, og hastigheden af isfald er accelereret, især i det vestlige Antarktis. Ifølge satellitobservationer fra NASA og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) vil den antarktiske iskappe skrumpe med et gennemsnit på omkring 150 milliarder tons om året mellem 2002 og 2023, hvilket er direkte forbundet med stigende havniveauer. Denne igangværende gletsjernedgang sænker Jordens albedo (reflektionsevne), hvilket forstærker drivhuseffekten, hvilket igen forværrer klimakrisen.
For det andet kan det accelerere ozonnedbrydningen i polarområderne. Der er i øjeblikket et gigantisk ozonhul over Antarktis, som sandsynligvis vil forværres i takt med at organiske emissioner fra Antarktis' udvikling stiger. Selvom Antarktis' udvikling ikke er den eneste årsag til ozonnedbrydning, vil frigivelsen af klorforbindelser i atmosfæren fra emissioner og affaldsafbrænding under udvikling reducere ozonlagets tæthed.
For det tredje kan udviklingen i Antarktis ændre strømmen af dybe havbundsstrømme, hvilket kan føre til ekstremt vejr. Opvarmning forårsaget af drivhusgasser forstyrrer havstrømmenes cirkulation, hvilket har en stor indvirkning på klimaforandringerne. Hvis Antarktis' gletsjere skrumper hurtigt på grund af stigende temperaturer, vil planetens varmeoverførsel blive forringet, hvilket fører til hyppigere tørke og hedebølger.
For det fjerde øger det sandsynligheden for konflikt om Antarktis' ressourcer. Selvom Antarktis i øjeblikket er et neutralt territorium, der ikke tilhører noget land, konkurrerer landene om dets ressourcer. Denne konkurrence kan gøre Antarktis til et omstridt territorium, hvilket kan føre til international ustabilitet.
For det femte vil udnyttelsen af Antarktis' ressourcer sandsynligvis reducere interessen for og investeringerne i udvikling af alternativ energi. Når Antarktis' ressourcer er udnyttet, vil tempoet i udviklingen af vedvarende energi aftage, hvilket kan have en negativ indvirkning på den globale opvarmning.
For det sjette kan overudnyttelse føre til ødelæggelse af Antarktis' økosystemer. Antarktis har et unikt økosystem og anses for at være af stor videnskabelig betydning. Isbrydere og olieboringer skader dog Antarktis' økosystemer alvorligt og kan have en ødelæggende indvirkning på det liv, der lever der.
Afslutningsvis er Antarktis et vigtigt økosystem, ikke kun på grund af dets videnskabelige værdi, men også på grund af dets rolle i at begrænse global opvarmning og understøtte en bred vifte af livsformer. Udvikling i Antarktis kan dog være skadelig for menneskeheden og skal analyseres omhyggeligt og omhyggeligt og gradvist stoppes.
