Dette blogindlæg undersøger, hvorfor det er afgørende at have plads til fordybelse i det moderne samfund, og hvordan det positivt påvirker vores kreativitet, kritiske tænkning og livskvalitet.
En æra bange for pause
I denne situation, hvor det at besidde information, som andre ikke kender, er blevet en konkurrencefordel, afvises det som dovenskab at ikke gøre noget og forblive stille. For at undgå at sakke bagud i en verden med standardiserede forventninger – hvor man skal gå på et godt universitet, blive en del af et godt firma, spare en rimelig sum penge op, gifte sig på det rigtige tidspunkt og købe et hus, når tiden kommer – jagter vi uendeligt en endeløs strøm af information. I det moderne samfund er information magt og et våben. Tilegnelse og udnyttelse af information er blevet afgørende faktorer for et individs succes. I takt med at information har indtaget en så vigtig plads, føler vi presset til at akkumulere ny viden og data hvert øjeblik.
Selvom det er vigtigt at lære utallige informationer, ved alle, at hvile er nødvendig under denne proces. Men i en situation, hvor det at gøre ingenting betragtes som dovenskab, er det ikke let at stoppe op for at tænke og hvile. Dette skyldes, at vores samfund opfatter, at i et uendeligt konkurrencepræget miljø betyder det at ikke gøre noget at sakke bagud. Desuden har den hurtige forandring i det moderne samfund frarøvet individer tilstrækkelig tid til at tænke og reflektere. Folk er ikke længere bange for at stoppe, men de mangler tilstrækkelig overvejelse af, hvad de kan miste ved ikke at stoppe.
Fremkomsten af kontemplationskonkurrencen
For længe siden, den 27. oktober 2014, blev der afholdt en kontemplationskonkurrence i Seoul, Korea, på den græsklædte plads foran rådhuset. Det var en konkurrence, hvor den deltager, der sad stille i længst tid uden at røre sin smartphone, spise eller tale, vandt. Det er en konkurrence om at sidde stille og holde op med at tænke. Det, der adskiller denne konkurrence fra andre, er, at den i modsætning til konkurrencer, der kræver intens mental og fysisk anstrengelse, sætter deltagerne op mod hinanden for at se, hvem der kan bruge deres sind og krop mindst. Denne unikke begivenhed tiltrak betydelig opmærksomhed, og anmodninger om at være vært for den strømmede ind ikke kun fra Seoul, men landsdækkende. Dens popularitet spredte sig endda til Kina. Sidste november blev Kinas første meditationskonkurrence afholdt i Chengdu, efterfulgt af en anden i Shanghai i december. Betydningen af disse konkurrencer rækker ud over blot at opfordre til meditation. Meditation begynder at blive anerkendt som en glemt værdi for moderne mennesker, en dyd, der fortjener fornyet opmærksomhed. Erkendelsen af, at tid brugt på at lave ingenting faktisk er et nødvendigt element i vores liv, spreder sig.
Fordelene ved kontemplation
Videnskabelig forskning viser faktisk, at kontemplation ikke blot er spild af tid, men også har positive effekter på den menneskelige hjerne. I 2001 opdagede Marcus Raichle, en neuroforsker ved Washington University i St. Louis, den spændende kendsgerning, at der er områder i hjernen, der aktiveres, når vi ikke laver noget. Dette aktiverede område kaldes Resting-State Network (RSN) eller Default Mode Network (DMN). Det er, som om hjernen har en manual, der tillader den at vende tilbage til standardindstillingerne, ligesom en computer, der nulstiller sig selv. Selvom vi måske ikke er klar over det, finder andre aktiviteter sted via DMN's neurale netværk, når hjernen er inaktiv. Med andre ord, mens hjernen indtaster information gennem læring, finder funktionen med at organisere dette input sted, når DMN's neurale netværk aktiveres. Desuden har et forskerhold ved Tohoku University i Japan offentliggjort resultater, der viser, at når DMN aktiveres, opstår kreativitet, og specifikke præstationsevner forbedres. Kontemplation er således ikke blot hvile; det er en afgørende proces, der hjælper vores hjerne med at fungere effektivt. Under denne proces kan vi tænke dybere og få mere kreative ideer.
I det øjeblik, hvor man ikke gør noget, forandrer verden sig
Vores liv er fyldt med opgaver, der skal løses, og vi må presse os selv hårdere og hårdere for at undgå at blive tabere. Så vores hjernemaskiner kører konstant, men de bliver trætte, hvilket gør det svært at generere nye tanker. Der er dog historiske personer, der derimod satte deres hjernemaskiner på pause og fik kreative indsigter gennem kontemplation. Picasso skabte mesterværker ud fra pludselige glimt af fantasi i øjeblikke med stilhed. Hvis Newton ikke havde grublet under det æbletræ på den varme eftermiddag, var loven om universel tyngdekraft måske aldrig blevet opdaget. Albert Einstein fik også ofte ideer, mens han gik. Det siges, at han løste komplekse matematiske problemer og fik teoretiske indsigter gennem disse gåmeditationssessioner. Således giver kontemplationens kraft os nye perspektiver og ideer.
Kontemplation var baggrunden for fødslen af historiske værker og ideer. Kontemplation har større betydning end blot at holde tankerne på pause for at lade hjernen hvile. Som forklaret tidligere aktiverer det at engagere sig i kontemplation et specifikt neuralt netværk i hjernen kaldet DMN, som ikke kun organiserer information, men også hjælper med udviklingen af menneskelig kreativitet. Man kan argumentere for, at hvert minut og sekund er dyrebart og ikke efterlader tid til kontemplation. Alligevel var det netop i de øjeblikke, hvor man ikke gør noget, at verdenshistoriens gang ændrede sig flere gange. Desuden rækker kontemplation ud over personlig refleksion og styrker kreativiteten. Det kan hjælpe os med at genoverveje den retning, vores samfund bør tage, og i sidste ende bidrage til at skabe nye sociale paradigmer.
Essensen af kontemplation
Midt i det ubarmhjertige tempo i en verden, der kræver konstant løb, er langsomme byer, slow food og et langsomt liv blevet store emner. I denne æra med hurtigt fremadskridende digital revolution tales der også om en analog revolution - måske lidt ubelejlig, men en der understreger menneskeligheden mere. Hensigten er kortvarigt at bremse samfundets hurtige tempo og genoverveje livets essens. På samme måde stammer fremkomsten af kontemplation midt i barske og intense liv sandsynligvis fra et ønske om at reflektere over en virkelighed, hvor vi jagter verdens tempo og information uden vores egne tanker og introspektion. Vi bliver ofte revet med af moderne hastighed og effektivitet og går glip af det, der virkelig betyder noget. Alligevel giver kontemplation os mulighed for at se indad og indse, hvad der virkelig er vigtigt.
Sandheden er, at kontemplation i sig selv ikke ændrer verden. Alligevel udfordrer dens fremkomst vores uophørlige, uafbrudte løb. At træde tilbage fra kapløbet for at holde trit med verdens hastighed, tage et øjeblik til at hvile stille – det er det, der ændrer verden. Tid til kontemplation giver os mulighed for at reflektere over os selv og søge en bedre retning for livet. Kontemplation er ikke blot hvile; det er en vital handling, der beriger livet og tilføjer dybde.
